Bliv klogere på dig selv med situationsbestemt selverkendelse

By | 28. januar 2022

At leve med et handicap giver mange spørgsmål fra omgivelserne. Antallet af spørgsmål bliver ikke færre, når det drejer sig om et usynligt handicap og en sjælden diagnose.

Når det er synet, der er ramt, kan det være svært for omgivelserne at forstå, hvad det nedsatte syn rent praktisk betyder i dagligdagen. Specielt hvis synet varierer afhængigt af lysforhold, situation og fra dag til dag. Det kan ofte give ubevidst sårende kommentarer som ‘Det plejer du da at kunne se.’ eller ‘Hvordan kan du pludselig se det?’

Situationsbestemt selverkendelse handler om selv at erkende, hvad og hvor meget man skal fortælle og gøre omgivelserne opmærksomme på ens handicap og diagnose samt at dette kan være afhængigt af den enkelte situation.

Vil du blive klogere på dig selv og på dine omgivelser med situationsbestemt selverkendelse?
Så kunne vores webinar om ‘Situationsbestemt selverkendelse’ være lige dét, som du leder efter.

WEBINAR – ‘Situationsbestemt selverkendelse’ med psykoterapeut Alice Jensen

Torsdag d. 3. februar 2022 klokken 20:00 kan du deltage i webinaret ‘Situationsbestemt selverkendelse‘. Både medlemmer og ikke-medlemmer af Anirdi Danmark er velkomne til at deltage.

Webinaret vil blive kørt som en interaktiv workshop, hvorfor der maksimalt vil være plads til 8 deltagere. Så skynd dig at booke din plads, hvis du ønsker at deltage.

Du kan tilmelde dig webinaret på dette link>>